Børnekulturhuset Fyrtøjet
– en eventyrlig ramme for leg og læring

Elverhøj

H.C. Andersens eventyrverden formidles gennem historiefortælling, teaterimprovisation, billedkunst, leg og scenografiske installationer. Scenografien sætter rammen for leg og læringsforløb. Huset er åbent for familier, institutioner og andre besøgende. På besøg kan I opleve levende fortælling, atelierworkshops eller små eventyrimprovisationer og I må tage hele huset i brug.

Du kan finde datoerne for vores levende fortælling og kreative workshops nederst på siden. Vi opdaterer løbende.

Eventyrskolen

I Fyrtøjets Eventyrskole underviser vi børnene i teknikker og metoder, baseret på teatrets og fortællekunstens verden. Med en legende tilgang arbejder vi med kroppens fysiske udtryk og stemmens mange muligheder. Vi bygger fortællinger op sammen med børnene, der får mulighed for at udvikle narrative forståelse og evnen til at tage del i et skabende fællesskab. Discipliner som nærvær, udholdenhed, scenisk opmærksomhed vil indgå i undervisningen. Vi afslutter med en lille optræden, hvor børnene viser hvad de har arbejdet med.

Der er undervisning torsdage 16:00 – 17:30, fra 5. marts – 4. juni. Tilmelding: 65 51 46 01 eller museum@odense.dk.
Frist for tilmelding: 28. februar.

Underviser: Nanna Møllegård Madsen, formidler i Fyrtøjet. Alder: børn fra 8 år og op. 12 undervisningsgange. Pris: 650 kr. For mere info, kontakt Nanna: namad@odense.dk

Billedskole

Vi har værksted i Ejler Rønnows Gård, lige ved siden af Fyrtøjets Elverhøjs-udstilling. Her udforsker børnene forskellige kunstneriske udtryksmidler med henblik på at skabe deres eget formsprog, og der arbejdes i flere former for materialer. Inspirationen hentes mange steder fra, både i de spændende omgivelser, i forskellige kunstneres værker og i nogle af de udtryksformer, der fascinerede H.C. Andersen som billedkunstner.

Underviser: Keiko Yada Karsbæk, billedkunstner og cand.mag. i kunsthistorie. I alt 10 undervisningsgange. Pris 800 kr. For mere info, kontakt Keiko: kykar@odense.dk

Læs datoer og mere info her.

Levende Fortælling

Lad de indre billeder træde frem og hyg dig med eventyret levende fortalt, når vi dykker ned i Elverhøj med alle de sælsomme væsener.

Fortællingen varer cirka 20 minutter,
og starter kl. 12 og kl. 14.

Der er i øjeblikket ikke aktiviteter i Elverhøj

Kreative Workshops

Vær med, når vi udfolder os kreativt. Det børnene laver, kan tages med hjem!
Workshoppen er fra kl. 12:30 – 13:30.

Der er i øjeblikket ikke aktiviteter i Elverhøj

OBS * Vær venligst opmærksom på, at I minimum skal have 1 voksen med pr. 5 børn i Fyrtøjet. Denne voksne skal købe billet.

 

Læs mere om booking af Fyrtøjet – til fødselsdage, generelle introduktioner, rundvisninger for faggrupper – for eksempel lærer-, pædagog-, eller universitetsstuderende – under praktisk information. Der er yderligere information for skoler. Du er også altid velkommen til at kontakte museum@odense.dk eller ringe på +45 65 51 46 01 hvis du har flere spørgsmål til os.

FORTSÆT FORTÆLLINGEN PÅ INSTAGRAM #hcao

Besøg en landsby fra H.C. Andersens tid

Museum om Odense og Fyn

Besøg en landsby fra H.C. Andersens tid

Museum om Odense og Fyn

Tekst er tilgængelig under Creative Commons. Navngivelse / Ikke Kommerciel / Del På Samme Vilkår 3.0. Se brugsbetingelser for flere oplysninger