Året rundt i
H.C. Andersens Odense
Vinter
Frosten tog ordentligt Tag, men hvor det var et Syn at see, da Solen stod op. Alle Træer og Buske stod med Riimfrost; det var som en heel Skov af hvide Koraller, det var som om alle Grene vare overdængede af straalehvide Blomster.
Forår
Blomsten rakte sig og strakte sig derinde mod den tynde Skal; den skød frem under Sneen, med hvidgrøn Knop paa sin grønne Stilk. Sneen var kold, men gjennemstraalet af Lyset, dertil saa let at bryde igjennem, og her kom Solstraalen med stærkere Magt end før.
SOMMER
Paa Grøften, midt i det deiligste grønne Græs, voxte en lille Gaaseurt; den var saa fornøiet, den vendte sig lige imod den varme Sol, saae opp i den og hørte paa Lærken, som sang i Luften.
Efterår
”Skulle vi nu bryde af!”, sagde Blæsten, ”Nu har Solskinnet længe nok fortalt. Jeg har kjedet mig!”.
”Jeg ogsaa!”, sagde Regnveiret…
FORTSÆT FORTÆLLINGEN PÅ INSTAGRAM #hcao
