Året rundt i
H.C. Andersens Odense

Vinter

Frosten tog ordentligt Tag, men hvor det var et Syn at see, da Solen stod op. Alle Træer og Buske stod med Riimfrost; det var som en heel Skov af hvide Koraller, det var som om alle Grene vare overdængede af straalehvide Blomster.

Forår

Blomsten rakte sig og strakte sig derinde mod den tynde Skal; den skød frem under Sneen, med hvidgrøn Knop paa sin grønne Stilk. Sneen var kold, men gjennemstraalet af Lyset, dertil saa let at bryde igjennem, og her kom Solstraalen med stærkere Magt end før.

Sommer

Paa Grøften, midt i det deiligste grønne Græs, voxte en lille Gaaseurt; den var saa fornøiet, den vendte sig lige imod den varme Sol, saae opp i den og hørte paa Lærken, som sang i Luften.

Efterår

”Skulle vi nu bryde af!”, sagde Blæsten, ”Nu har Solskinnet længe nok fortalt. Jeg har kjedet mig!”.
”Jeg ogsaa!”, sagde Regnveiret…

Fortsæt fortællingen på #hcao

Besøg en landsby fra H.C. Andersens tid

Besøg en landsby fra H.C. Andersens tid

Tekst er tilgængelig under Creative Commons. Navngivelse / Ikke Kommerciel / Del På Samme Vilkår 3.0. Se brugsbetingelser for flere oplysninger